Regnbueørred – sådan fanger du den i Put & Take

Hvor fiskene står, hvor dybt du skal fiske, og hvilket agn der virker — året rundt.

Kort fortalt

Hvordan fanger man regnbueørred i Put & Take?

Find først fiskene: ved indløbet, på den bred vinden blæser ind mod, eller hvor du ser ringe i overfladen. Fisk så i den rigtige dybde — dybt i koldt vand, højere i mildt vejr. Brug Powerbait under flåd, når fiskene er sløve, og en spinner i størrelse 2–3 eller et let blink på 2–5 gram, når de er aktive. Spin langsomt ind, og husk modhugget.

Bedste fisketider for regnbueørred

Bedst i de køligere måneder i Put & Take — svært i den varme højsommer.

  • Højsæson
  • God
  • Lav
  1. Jan Højsæson
  2. Feb Højsæson
  3. Mar Højsæson
  4. Apr God
  5. Maj God
  6. Jun Lav
  7. Jul Lav
  8. Aug Lav
  9. Sep God
  10. Nu Okt Højsæson
  11. Nov Højsæson
  12. Dec Højsæson

I Put & Take søer kan regnbueørred fanges hele året, men de køligere måneder er klart bedst. I den varmeste højsommer går fiskene dybt og bliver sløve — fisk tidligt morgen eller sent.

Hvad er en regnbueørred?

Regnbueørreden er en del af ørred familien og har sit naturlige hjemvand i det nordamerikanske. Herfra er den blevet spredt til store dele af verdenen grundet dens gode tilpasningsevne og hårdførhed. Fisken er en fantastisk spise fisk og en god fighter når man fanger den. I Danmark kom regnbueørreden i 1800 tallet og blev opdrættet i dambrug. I dag finder man regnbueørrederne for det meste i Put & Take søer, da det er den fisk de fleste Put & Take ejere har valgt som den fisk de vælger at fokusere på. Det er dog også muligt at finde regnbueørreder i det vilde i Danmark, men disse kommer fra dambrug.

Danmark har et af verdens største ørreddambrug, og det hænder at nogle ørreder undslipper disse dambrug og finder vej til åer, kyster og fjorde. Tit bliver undslupne regnbueørreder set som en fisk der truer den lokale fiskebestand, og det bliver derfor opfordret til at man fanger så mange af disse undslupne fisk som muligt.

Hvor står regnbueørrederne i en Put & Take sø?

De fleste, der går fiskeløse hjem, har fisket det forkerte sted eller i den forkerte dybde, ikke med det forkerte agn. Regnbueørreder fordeler sig ikke jævnt i søen. De samler sig, hvor vandet har mest ilt og den temperatur, de bedst kan lide, og det ændrer sig hen over dagen og året. Brug de første ti minutter på at gå en runde og kigge, før du kaster.

  • Ved indløbet. Hvor der løber frisk vand ind i søen, er vandet køligere og mere iltet. Det er det første sted at prøve på en varm dag.
  • På den bred, vinden blæser ind mod. Vinden skubber overfladevandet og alt det, der flyder i det, over mod den ene side. Det er ubehageligt at stå med vinden i ansigtet, men det er ofte dér, fiskene er.
  • I de dybe huller. I meget koldt og meget varmt vejr søger fiskene ned, hvor temperaturen er mest stabil. Spørg ved søen, hvor den er dybest.
  • I skyggen. Under træer og langs sivkanter står fiskene i dækning, når solen står højt.
  • Hvor du ser ringe. Fisk, der vender i overfladen, er aktive fisk. Kast forbi ringen og træk agnen ind gennem området.
Lille dansk fiskesø i morgendis med siv, træer og et indløb med rindende vand
Indløb, sivkant og skygge under træerne — tre af de steder, hvor regnbueørrederne samler sig.

Hvor dybt skal man fiske efter regnbueørred?

Dybden betyder mere end farven på agnen. Tommelfingerreglen er enkel: Jo koldere vandet er, jo dybere står fiskene. Er du i tvivl, så start dybt og fisk dig opad, 30 cm ad gangen, indtil du får bid.

Årstid Hvor står fiskene Start med
Vinter Dybt og tæt på bunden Powerbait lige over bunden, større og kraftigt farvet agn
Forår På vej op i vandet, aktive hele dagen Spinner eller gennemløbsblink i mellemvand, flue højt
Sommer Højt om morgenen og aftenen, dybt og i skygge midt på dagen Fisk tidligt eller sent. Flue eller let blink højt i vandet
Efterår Som om foråret, højere jo mildere vejret er Gennemløbsblink og spinner. Gå dybere, når kulden sætter ind

Hvordan fanger man regnbueørreder?

I dette afsnit vil der blive taget udgangspunkt i regnbueørreder som findes i Put & Take søer, da langt størstedelen af regnbueørrederne findes her. Der er to måder at fange regnbueørreden på, ligesom de fleste fisk. Det er ved aktivt fiskeri og passivt fiskeri.

Metode Sådan Bedst til
Passivt Flåd eller bundlod med Powerbait el. orm Tålmodighed, koldt vand & begyndere
Aktivt Kast & spin spinner, blink eller flue Dækker meget vand; varmere, aktive fisk

Passivt fiskeri efter regnbueørreder

Passivt fiskeri er med flåd eller blylod med krog. Denne fiskeform er effektivt i Put & Take søer, da regnbueørreder er at finde på meget små områder og derfor er chancen for at de ser dit agn, stor. Ved passivt fiskeri er regnorm et effektivt agn året rundt.

Det er et klassisk agn for al fiskeri og det er bare bevist at det er super effektivt for en stor del af fisk. Dette gælder også for regnbueørreder som elsker duften samt de bevægelser en orm laver i vandet.

Powerbait

Det mest effektive agn er dog Powerbait, som er det absolut bedste agn når det gælder passivt fiskeri efter regnbueørreder. Agnet er special udviklet til at fange regnbueørreder i Put & Take søer. Powerbait er et kunstigt produceret agn som er tilsat smags og duftstoffer som tiltrækker fiskene, desuden findes de i forskellige farver som ligeledes hjælper med at tiltrække fisk til agnet.

Powerbait kan fiskes på forskellige måder og en af dem er passivt fiskeri. Dette kan gøres ved at have et flåd og en krog som går alt fra 30 cm til 100 cm eller mere, afhængigt at hvor fiskene befinder sig. Husk at Powerbait er flydende, derfor er det vigtigt at have små blylodder på linen for at holde powerbaiten under vandet. Man kan også vælge at fiske uden blylodderne og på den måde lade powerbaiten være højt i vandet. Denne form for fiskeri er især effektivt hvis man langsomt spinner sit flåd ind. Her er det vigtigt at forme ens Powerbait så det har en levende bevægelse i vandet mens man spinner det ind, dette plejer at være en effektiv metode til at fange regnbueørreder i de varmere måneder når de går lidt højere.

Man kan også bruge et lidt tungere blylod og fiske powerbaiten dybt, lige over bunden. Dette er særligt effektivt når vandet er koldere og hvor fiskene går dybere end normalt. Fisker man på denne måde kan det godt betale sig at køre ens blylod engang i mellem så det ikke står på samme position.

Aktivt fiskeri

Aktivt fisker er modsat passivt fiskeri, en fiskemetoder der kræver at du aktivt kaster agnet ud for at få fisken til at bide. Her er der altså ikke plads til at stå med en øl eller kop kaffe og vente på at fisken bider.

Mange fiskere foretrækker denne form for fiskeri da de mener chancen for fangst er større. Selv er jeg tilhænger af denne form for fiskeri da jeg synes det er sjovere at bevæge sig rundt og aktivt af fiske et vandområde.

Personligt har jeg også mere held med denne form for fiskeri efter regnbueørreder, da de efter min mening er mere villige til at bide på noget som bevæger sig i vandet.

Spinner & Blink

Fiskeri efter regnbueørreder med spinner eller blink er en utrolig effektiv samt sjov måde at fiske på. Fiskeri med spinner eller blink er aktivt fiskeri og du vil således bruge en masser energi på at fiske på denne måde, især hvis du også bevæger dig rundt i søen samtidigt (hvilket jeg helt klart anbefaler).

Spinne fiskeri har været en del af Put & Take fiskeri efter regnbueørreder næsten siden Put & Take søer blev til. Det er en super effektiv måde at fange regnbueørreder på, da nutidens spinnere er optimeret over flere år til at fange så mange fisk som muligt. Du kan derfor med stor sandsynlighed fange regnbueørreder med en god spinner. Selv om jeg foretrækker andre former for fiskeri efter regnbueørreder, som fluer og blink, så vender jeg ofte tilbage til mine yndlings spinnere på dårlige dage, da jeg ved de næsten altid giver fisk.

Når du står og skal købe spinnere til dit regnbueørred fiskeri er der nogle ting du skal tænke over. Det første du skal tage stilling til er størrelsen. Du kan få spinnere i alt fra 0 til 5-6, dog anbefaler jeg spinnere i 2-3 størrelsen, da de har den helt rette størrelse til kastelængde samt indspinningshastighed. Det er spinnere i den størrelse som jeg har haft mest held med.

Spinnere i 0-1 størrelsen er simpelthen for små, og er svære at kaste langt ud, dog kan spinnere i størrelse 1 stadig være effektive hvis man ved at fiskene går tæt på land, de kan spinner helt langsomt ind grundet deres lave vægt.

Spinnere over størrelsen 3 plejer at være for store til Put & Take fiskeri så dem undgår jeg generelt.

Det næste spørgsmål er form og farvevalg. Personligt mener jeg at Mepps laver de bedste spinnere til Put & Take fiskeri efter regnbueørreder. Det er en producent som har lavet spinnere i mange år og har udviklet deres spinnere så de er super effektive til at fange regnbueørreder.

Herunder fremhæver jeg nogle af mine yndlings spinnere som jeg selv bruger, og som jeg har fanget utallige regnbueørreder med.

Blink og spinnere ligger meget op ad hinanden og fiskes næsten ens. Dog er gennemløbsblink blevet mere og mere populære og jeg er selv begyndt at bruge dem. Gennemløbsblink sættes op på en anden måde end almindelige blink og spinnere. Jeg bruger typisk flourcarbon på 0,16-0,23 med en længe på alt mellem 20-60 cm. Jeg monterer mit gennemløbsblink på dette forfang, som jeg igen monterer på selve hovedlinen.

Jeg fisker primært med lette gennemløbsblink som fidusen og præsten, som har en utrolig lokkende gang i vandet. Disse gennemløbsblink er utroligt effektive til at fange regnbueørreder og flere og flere fiskere er begyndt at bruge dem til at fange regnbueørreder. Efter fluefiskeri, er fiskeri med gennemløbsblink min foretrukne metode til at fange regnbueørreder.

Herunder fremhæver jeg udvalgte gennemløbsblink som er afprøvede og som har stor sandsynlighed for at fange regnbueørreder.

Hvilke blink er bedst til regnbueørred?

Til regnbueørred i Put & Take skal blinket være lille og let, typisk 2–5 gram. Et tungt kystblink synker for hurtigt og skal spinnes så hurtigt ind, at fiskene ikke gider følge efter. Et let blink kan du derimod trække helt langsomt gennem den dybde, fiskene står i.

  • Vægt. 2–3 gram til stille dage og fisk højt i vandet. 4–5 gram, når det blæser, eller når du skal længere ud og dybere ned.
  • Farve. Kraftige farver som orange, pink og gul i grumset vand og gråvejr. Afdæmpede farver som sølv, kobber og oliven i klart vand og solskin.
  • Tempo. Så langsomt, at du lige akkurat kan mærke blinket arbejde. Læg et spinstop ind hvert tredje eller fjerde sving med håndtaget. Mange hug kommer, lige når blinket begynder at dale.
  • Skift. Har du ikke fået hug efter 15–20 kast, så skift farve eller dybde, før du skifter plads.
Mit valg

Tre små blink til regnbueørred

Jeg anbefaler at have både et gennemløbsblink og et par mikroblink i forskellige farver med. Så kan du dække både de aktive fisk i mellemvandet og de kræsne fisk helt oppe i overfladen.

Min favorit

Westin

Westin Fidusen 2,8gr

Fidusen er et mikroblink på 2,8 gram med en bred, lokkende gang. Fisk det langsomt med små spinstop.

På lager · Leveres 1-3 hverdage
Gennemløb

OGP

Westin Præsten

Præsten er det andet gennemløbsblink, jeg selv fisker med. Montér det på et forfang af fluorocarbon.

På lager · Leveres 1-3 hverdage

Affiliate-links — køber du via knapperne, får jeg en lille kommission. Det koster dig ikke ekstra.

Put & Take sø — det klassiske miljø for regnbueørredfiskeri i Danmark
Put & Take søer er det klassiske miljø for regnbueørredfiskeri i Danmark — koncentrerede områder hvor chancen for at fiskene ser dit agn er stor.
Regnbue-vælger

Vælg metode — se det rette agn

AgnPowerbait / regnorm
Hvor i vandetVed bunden el. under flåd
Bedst nårHele året — også koldt vand
TeknikVent på bid — husk modhugget

Passivt fiskeri med Powerbait er den nemmeste vej til fisk i Put & Take. Den flydende banan-dej er en klassiker — brug små blylodder, så agnet står lige over bunden i koldt vand, eller fisk det højt i vandet om sommeren.

Hvordan fanger man regnbueørred på flue?

Fluefiskeri efter regnbueørreder er min favorit måde at fange regnbueørreder på, især i de lidt varmere måneder hvor fiskene har en tendens til at gå højere i vandet. Dette betyder at fiskene er synlige med det blotte øje, især hvis du bruger polaroid briller. Når du kan se fiskene kan du praktisere spotfiskeri, hvilket kort sagt er at du kaster fluen ud til fisk som du kan se.

Dette gør fiskeriet meget spændende og effektivt, da du kan se fisken og fluen, og du kan dermed følge fisken og se den når den tager din flue.

Denne fiskeform er absolut min favorit da det giver et sus i maven at se fisken svømme mod din flue og sluge den.

Fluefiskeri i Put & Take søer er også en super indgangsmåde for nybegyndere ind i fluefiskeri verdenen, da man ikke behøver at kaste langt for at fange regnbueørrederne.

Fluevalg til fluefiskeri efter regnbueørreder er absolut den vigtigste parameter for om man ender med at fange noget eller ej.

Farve valg , størrelse, flydende eller synkene – alt det har en betydning for om du fanger noget og det ændrer sig fra årstid til årstid. Derfor er det vigtigt at kende regnbueørreden og vide hvad den bider på hvis vandet er koldt, varmt eller hvis det er overskyet eller solrigt.

Om vinteren anbefaler jeg at man bruger nogle større fluerne med nogle kraftige farver. Regnbueørrederne kan godt være lidt dovne i det kolde vand og gå dybt, så det er vigtigt at bruge fluer som synker og når ned til hvor fiskene er. Vinteren er den periode hvor fluefiskeri er sværest.

Om foråret begynder fluefiskeriet for alvor at vise hvorfor det er en effektiv fiskemetode efter regnbueørreder. Vandet begynder at blive varmet op og fiskene begynder at blive mere aktive og gå højere i vandet. Personligt er april og maj mine yndlings måneder til at fluefiskeri efter regnbueørreder. Her kan man begynde at bruge fluer som går lidt højere i vandet og som har nogle synlige farver. Jeg elsker at bruge fluer med store haler, og som har lidt vægt i hovedet. Det betyder at de kan synke hurtigt hvis du ser en fisk gå ca 20-40 cm under vandet, men de har også en rigtig flot gang i vandet og halerne især lokker fiskene til.

Man kan også begynde at bruge fluer som er mindre og som ikke har kraftige farver, jeg har også haft meget held med den klassiske Montana flue om foråret.

Sommeren kan både være en svær og god periode at fluefiske efter regnbueørreder. Det kan være en svær måned da fiskene har en tendens til at blive utrolig dovne og kræsne i hvad de gider bide på. Jeg har haft mest held med at tage ud tidlig morgen hvor vandet stadig er lidt køligt, eller på overskyede dage.

Efteråret ligner meget foråret, derfor kan du sagtens genbruge de samme fluer som du bruger om foråret.

Fluefiskeri — min favorit metode til regnbueørreder i de varmere måneder
Fluefiskeri er min favorit metode efter regnbueørreder — særligt i april og maj, hvor spot-fiskeri med polaroid-briller bliver muligt.

Hvordan påvirker vejr og årstid regnbueørreden?

Vejret spiller en stor rolle i hvorvidt du fanger en regnbueørreder eller ej, derfor er det vigtigt at holde øje med vejrudsigten inden du planlægger den helt store tur, for det kan være forskellen på en nul tur og en tur med masser af fisk.

Regnbueørreder om vinteren

Om vinteren kan det være en udfordring at fange regnbueørreder af forskellige grunde. Først og fremmest kan det være en udfordring hvis temperaturene er alt for lave, så der dannes is i søen. Dette gør fiskeriet umuligt med mindre søens ejer har investeret i en vandpumpe som kan holde vandet kørende og dermed isfri. På nogle søer, uden vandpumpe, kan man dog praktisere isfiskeri om vinteren.

Den anden udfordring er at vandet kan blive ret koldt, hvilket regnbueørrederne ikke er så glade for. Derfor søger de mod bunden af søen, hvor vandet opvarmes af jorden som er varmere end luften. Derfor fisker man primært dybt når man fisker efter regnbueørreder om vinteren. Til dette formål kan man bruge blylodder og powerbait eller regnorm.

Kulden gør også at fiskene vil spare på energien og derfor bliver de mere kræsne. Her har jeg haft mere held med at bruge større og mere farvestrålende agn.

Regnbueørreder om foråret

Om foråret varmer vandet op og det betyder at fiskene kommer mere i bevægelse og søger føde mere aktivt. Fiskene begynder at søge væk fra bunden og søger mod overfladen hvor fluer og andre insekter også falder ned på. Her begynder man for alvor at kunne fiske med fluer og blink/spinnere da fiskene virkeligt kan være i godt bide humør.

I det sene forår skal du begynde at fiske mere om morgenen eller aftenen, fordi vandet begynder at blive varmet mere op grundet de højere temperaturer, hvilket gør fiskene dovne.

Regnbueørreder om sommeren

Sommeren kan være en frustrerende måned at fiske i. Fiskene går ofte højt i vandet og man kan se dem, men de gider ikke bide på nogen som helst man kaster ud til dem. Dette er ofte set, og det kan frustrere folk fordi de kan se fiskene. I de helt varme sommer måneder vil jeg udelukkende anbefale morgen eller sen aften fiskeri. Her er vandet tilstrækkeligt afkølet til at fiskene ikke er for dovne. For fisk bliver utroligt dovne midt i sommervarmen. De svømmer kun rundt eller står på nogle foretrukne pladser hvor der er skygge. Min erfaring er at det er utroligt svært at fange de fisk, lige meget hvilket agn du bruger. Hvis der har været en periode med varmt vejr, og der lige pludselig kommer et par koldere dage med regn og blæst kan det betale sig at fiske i disse dage da det tilfører lidt koldt vandt til det ellers varme vand i søen. Dette kan gøre fiskene lidt mere bidelystne og man kan have held til at fange nogle af fiskene. I de varmere måneder har jeg mest held med at fiske med små fluer eller meget små blink.

Regnbueørreder om efteråret

Efterårsfiskeri efter regnbueørreder minder meget om foråret, jo varmere vandet er jo tidligere skal du afsted for at have en chance, ellers skal du sigte efter overskyede dage eller dage efter en periode med regn.

Hvordan rigger man til Powerbait — trin for trin?

  1. Sæt flåddet på hovedlinen, og bind en lille svirvel under det, så flåddet ikke kan glide ned til krogen.
  2. Bind et forfang på 30–100 cm tyndere line i svirvlen. Kort forfang, når fiskene står højt. Langt, når de står dybere.
  3. Klem et par små blyhagl på forfanget cirka 20 cm over krogen. Powerbait flyder, så uden bly ender agnen i overfladen.
  4. Form en kugle Powerbait på størrelse med en ært til en hasselnød, og tryk den rundt om krogen, så hele krogen er dækket.
  5. Kast ud, og lad det stå i et par minutter. Sker der ikke noget, så træk flåddet en meter ind og vent igen.
  6. Giv modhug, når flåddet går under eller vandrer sidelæns. Vent ikke, til fisken har slugt krogen dybt.

Vil du fiske helt nede ved bunden, så drop flåddet og brug et glidende lod på hovedlinen over svirvlen. Så bestemmer længden på forfanget, hvor højt over bunden Powerbaiten svæver.

Hvilke fejl koster flest regnbueørreder?

  • At blive stående. Har du ikke haft føling med fisk i en halv time, så flyt dig. Fiskene står samlet, og et skifte på 30 meter kan ændre hele dagen.
  • At spinne for hurtigt. Regnbueørreder følger ofte agnen længe uden at hugge. Sæt tempoet ned, og læg pauser ind.
  • At fiske i samme dybde hele dagen. Skift dybde, før du skifter agn.
  • For tyk line. I klart vand ser fiskene linen. Et tyndt forfang af fluorocarbon giver mærkbart flere hug.
  • At komme midt på dagen om sommeren. Den første og den sidste time med lys er de bedste, når vandet er varmt.
  • At kaste lige oven i fiskene. Kast forbi dem, og træk agnen ind til dem. Et plask lige over hovedet skræmmer dem væk.

Hvilke tips øger fangsten af regnbueørred?

FAQ

Hvor dybt skal man fiske efter regnbueørred?

Jo koldere vandet er, jo dybere står fiskene. Om vinteren fisker du lige over bunden. Om foråret og efteråret står fiskene i mellemvand og højere. Om sommeren går de højt morgen og aften, men søger dybt og i skygge midt på dagen. Er du i tvivl, så start dybt og fisk dig 30 cm opad ad gangen, til du får bid.

Hvor står regnbueørrederne i en Put & Take sø?

Regnbueørreder samler sig, hvor der er mest ilt og den rette temperatur: ved indløbet, på den bred vinden blæser ind mod, i de dybe huller og i skyggen under træer og langs siv. Gå en runde om søen og kig efter ringe i overfladen, før du begynder at fiske.

Hvilke blink er bedst til regnbueørred?

Små, lette blink på 2–5 gram, som kan fiskes helt langsomt. Vælg kraftige farver som orange, pink og gul i grumset vand og gråvejr, og sølv, kobber eller oliven i klart vand. Lette gennemløbsblink på et forfang af fluorocarbon er særligt effektive, når de fiskes med små spinstop.

Hvor finder man regnbueørreder i Danmark?

Langt størstedelen af regnbueørrederne i Danmark findes i Put & Take søer, da det er den fisk de fleste Put & Take ejere fokuserer på. Det er dog også muligt at finde regnbueørreder i det vilde — undslupne fra dambrug — i åer, kyster og fjorde. Disse undslupne fisk truer den lokale fiskebestand, så det opfordres til at fange så mange som muligt.

Hvilket agn er bedst til regnbueørreder?

Powerbait er det absolut bedste agn ved passivt fiskeri — specialudviklet til Put & Take og tilsat smags- og duftstoffer. Regnorm fungerer også året rundt. Ved aktivt fiskeri er spinnere, blink og gennemløbsblink effektive — Mepps i størrelse 2-3 er en favorit. Fluer er bedst i de varmere måneder, hvor fiskene går højt i vandet.

Hvilken spinner-størrelse er bedst til regnbueørreder?

Spinnere i størrelse 2-3 er ideelle — de har den helt rette balance mellem kastelængde og indspinningshastighed. Størrelse 0-1 er for små og svære at kaste langt, dog kan størrelse 1 fungere hvis fiskene står tæt på land. Spinnere over størrelse 3 er typisk for store til Put & Take. Mepps laver de mest pålidelige spinnere til formålet.

Hvornår er det bedst at fange regnbueørreder?

Forår (april-maj) og efterår er de bedste perioder — vandet er køligt nok til at fiskene er aktive, og de går højere i vandet. Vinter er svært (fiskene står dybt og dovent), og højsommer er frustrerende (fiskene er synlige men kræsne). I sommerheden anbefales tidlig morgen eller sen aften, eller dage efter regn og blæst.

Hvordan fisker man Powerbait korrekt?

Powerbait er flydende, så blylodder er nødvendige for at holde det under vandet. Du kan fiske dybt over bunden med tungere blylodder (effektivt i koldt vand) eller højt i vandet med få eller ingen blylodder (effektivt i varmere måneder, særligt hvis du langsomt spinner flåddet ind). Form Powerbaiten så den får en levende bevægelse i vandet.

Hvilket vejr er bedst til regnbueørreder?

Overskyede dage og dage efter regn og blæst er typisk de mest produktive — det tilføjer køligt vand til søen og gør fiskene mere bidelystne. Undgå hede, klare sommerdage hvor fiskene bliver utroligt dovne. Hold altid øje med vejrudsigten inden den store tur — det kan være forskellen på en nul-tur og en tur med masser af fisk.

Læs også

Få månedens fiskeri i indbakken

Én mail om måneden: månedens plads, hvad der bider lige nu, og ét stykke grej, jeg anbefaler.